Inside GamerGate: A Social History of the Gamer Revolt er i øjeblikket tilgængelig lige nu på Amazon for $4.99. Den 202 sider lange faglitterære bog fortæller om specifikke begivenheder, der fandt sted under højden af #GamerGate-sagaen, fortalt gennem forfatteren James Desboroughs linse.
Den "gonzo" stil tilgang, som Desborough tog med at dække #GamerGate, blev skrevet for at tilbyde et alternativt syn på begivenhederne, der udspillede sig omkring det eksplosive hashtag. Den forsøger også at give læserne indsigt og detaljer om forbrugeroprøret, som mainstream-medierne og de fleste entusiastpresser har nægtet at dække på en ligegyldig eller ærlig måde.
Desborough tilbød for nylig at svare på nogle spørgsmål om den nyligt udgivne e-bog og hans oplevelser med #GamerGate, der til sidst fik ham til at skrive om den. Han dækker også, hvilken slags information både afslappede læsere og hardcore-spillere kan få ved at hente en kopi af bogen. Du kan se interviewet herunder.
One Angry Gamer: Så først og fremmest... hvor involveret var du i #GamerGate, og hvor meget af det deltog du i?
James Desborough: Jeg var med siden før det var 'Gamergate'. Efter at have tidligere været lidt af en booster på Depression Quest - som selv lider - og endda forsvarer af Quinn, var jeg bekymret over, hvad jeg hørte. De eneste rigtige kilder til information var de tidlige IRC-kanaler, og der er logfiler over mig, der besøger en for at spørge, hvad fanden der foregik, og så gik. Den blotte tilstedeværelse blev i øvrigt taget som fordømmende nok til at trække et interview om det spørgsmål, jeg lavede for The Escapist, senere hen.
Jeg var for det meste involveret på Twitter, derefter på Youtube og i diskussioner, debatter og argumenter omkring problemerne i tabletop gaming community. Det blev ret grimt. Jeg blev udbrændt i 2016, men holdt vejret øje med, hvad der foregik, selvom det døde.
Så jeg var egentlig ret involveret, deltog i et møde i Storbritannien, kæmpede konstant for det, jeg troede var rigtigt, skrev en masse e-mails – men ikke for boykot – og tog en masse personlige og professionelle hits på Gamergates vegne.
OAG: Hvornår besluttede du dig for at begynde at arbejde på bogen? Hvor lang tid var der efter #GamerGate gik i gang, besluttede du dig for at sætte pen på papir?
James: Jeg umagede og ahhhende og diskuterede ideen med folk i nogen tid, helt tilbage til 2016, efter at jeg var 'rejst', men det var annonceringen af Quinns bog – og min bevidsthed om den – der satte den i høj kurs og i sidste ende fik mig til at tage springet. Nå, det og 'gamedropping' (omtaler Gamergate) i alle mulige dumme medieartikler og forsøger at linke det til Alt-Right eller Trump. Det blev klart, at de andre versioner af historierne skulle være derude, og fra et personligt 'gonzo'-perspektiv, ikke som tør tekst. Vi havde brug for noget i modstrid med, hvad der uundgåeligt vil være løgnene og misrepræsentationerne i 'Crash Override', men med et personligt præg. Normalt foretrækker jeg at være mere tør, afmålt og akademisk, men det var ikke det, det behøvede.
OAG: Og med hensyn til længde... hvordan besluttede du dig for, hvilke begivenheder der skulle dækkes fra #GamerGate for at give det en start og en ende? Nogle mennesker føler stadig, at begivenheden er i gang, mens andre føler, at den er afsluttet. Hvad syntes du var et godt "slutpunkt" så at sige til at dække begivenheden/begivenhederne?
James: For mig endte det virkelig – forsvandt – i 2016 og fødte arvebevægelser såsom de igangværende kampe om regionalisering og censur i forbindelse med japanske spil. Så jeg planlagde at kontekstualisere det historisk og derefter dække det fra før det var Gamergate, lige tilbage til etablering af begivenheder og samtidig kontekst, frem til det, jeg betragtede som slutningen. Så skete selvfølgelig The Last Night, og selv siden jeg blev færdig med bogen, har vi nu relevante ting som GoogleMemo eller rapporteringen om Charlottesville – som har inkluderet gamedropping – som jeg ville have inkluderet, hvis jeg stadig arbejdede på bogen nu. På et tidspunkt skal du dog skrive dit sidste punktum.
OAG: Tre år efter #GamerGate startede, er der mange, der stadig ikke ved, hvad det er. For folk, der er helt ude af løkken, vil en bog som Inside GamerGate være i stand til at indhente alle de nødvendige oplysninger for at få et indtryk af, hvad begivenheden handlede om? Eller er det noget, der mere-så skitserer de mediefortællinger og ideologiske vinkler, der var med til at skubbe emnet ind i mainstream nogensinde så kort?
James: Det håber jeg. Jeg tror, at det vigtigste, som mange mennesker ikke forstår, er, hvordan dette passer ind i en meget bredere historisk fortælling omkring frygt og afsky for nye medier, der kan spores helt tilbage til trykpressens fremkomst, og nej, Jeg er ikke hyperbolsk. For lidt ældre nørder er skyggerne fra PMRC, Satanic Panic og Jack Thompson ekstremt vigtige for at forstå Gamergate, men medmindre du er fordybet i nørdhistorien, er det svært at 'grokke' hvordan og hvorfor af det hele. Nørdemedierne gav bevidst forkerte fremstillinger, og mainstreammedierne var kriminelt dovne. Bogen, hvis den kan noget, kan i det mindste kontekstualisere det og – forhåbentlig – humanisere Gamergate-deltagere. Jeg ved ikke, hvor mange anti-gamergate-folk, der overhovedet gider at læse den, men i det mindste er den nu en del af den historiske rekord.
OAG: Nogle mennesker kan være hurtige til at afvise bogen, fordi den ikke har en "lyt og tro"-tilgang til emnet, eller fordi den modarbejder den almindelige fortælling. For de mennesker, der allerede har læst Wikipedia-indlægget til #GamerGate eller besluttet at få deres information fra et Gawker/Gizmodo-websted, hvordan håndterer bogen at overbevise disse mennesker om, at de måske nærmer sig emnet fra det forkerte perspektiv?
James: Lyt og tro skærer begge veje. Lyt og tro på mig. Du behøver ikke være enig med mig, men du kan i det mindste læse den og som følge heraf forstå mit synspunkt, hvorfor jeg involverede mig, hvorfor jeg var forarget og kæmpede så hårdt og – gennem mig – måske kan du forstå noget af oprøret som helhed. Det personlige præg og den lidt kontroversielle stødåbner har til formål at forsøge at slå dem over hovedet med den side fra start. Vi får se om det virker.
OAG: Hvad håber du i sidste ende at opnå med Inside GamerGate, nu hvor det er ude på markedet og tilgængeligt for den brede offentlighed at forbruge? Handler det om at nå ud til folk, der kan være blevet vildledt? Informere folk, der ikke vidste, at #GamerGate eksisterede? Måske at overbevise medierne om, at de virkelig formåede at tage #GamerGate forkert? Eller handler det om at opnå noget helt andet?
James: Alt det ville være fantastisk, men jeg er tilfreds med, at der i det mindste nu er en rekord fra vores perspektiv. Jeg tror, at Brad Glasgows Gamergate-bog, når den udkommer, og min ville være et godt gratis sæt bøger om ting. Mine mere personlige, hans mere objektive.
OAG: Hvis bogen virkelig lykkes, vil du så overveje at lave en opfølgning eller er den ene bog om #GamerGate nok?
James: Jeg er blevet overrasket over, hvor godt det har gjort. Måske er faglitteratur, hvad jeg burde skrive... Jeg ville ikke lave endnu en Gamergate-bog, men jeg kunne måske blive fristet til at skrive noget om 2010'ernes kulturkrig, og hvordan den relaterer sig til historien. Jeg er blevet chokeret og rystet over, hvor politisk og historisk analfabeter så mange skuespillere i dette drama er, især både AntiFa og Alt-Right-folkene. Det er et fascinerende og skuffende punkt i historien. Jeg tror dog ikke, der ville være interesse nok for det, især skrevet af en lidt amatørkommentator uden en allerede eksisterende medieplatform, og hvem ville udgive det? Jeg er for venstrefløjet til det ene sæt forlag og for politisk ukorrekt til det andet sæt. Selvudgivelse er udmattende, og jeg foretrækker at gemme det til mit spildesign, hvilket er meget sjovere!
Ét er ikke nok, men det er nok for mig at skrive.
Stor tak til James for besvarelsen af spørgsmålene. Du kan enten tjekke bogen på Amazon for at lære mere, eller du kan følge James Desboroughs indhold på YouTube gennem hans Grim Jim kanal.
(Kunstværk udlånt af Kukuruyo)